Vigepligt — Færdselsregler for Kørende

Grundlæggende vigepligtsregler og forpligtelser

Vigepligt redder liv

Korrekt forståelse og overholdelse af vigepligtsregler er fundamentet for sikker trafik.

Ubetinget vigepligt

Der skal holdes tilbage for al færdsel fra både højre og venstre i følgende situationer:

Udkørsel fra parkeringsplads
Udkørsel fra ejendom eller grundstykke
Udkørsel fra tankstation eller lignende
Udkørsel fra en klart underordnet vej, såsom markvej, sti eller lignende
Udkørsel fra en vej, der krydser fortov, cykelsti eller rabat, hvor rabatten er tydeligt hævet over kørebanens niveau

Højre vigepligt

Der skal holdes tilbage for trafik fra højre, og man skal vurdere, om trafikanter, der kommer fra venstre, kan og vil holde tilbage.

Man har højrevigepligt, hvis der ikke er skiltet eller på anden måde angivet noget andet.

Grundregel

Højrevigepligt gælder i alle situationer, hvor der ikke er særlige skilte eller signaler, der angiver andet.

Generelle vigepligtsregler

Forsigtighed ved vejkryds

Føreren af et køretøj skal udvise særlig forsigtighed ved vejkryds.

Afmærkning af vigepligt

Når man kører ind på eller over en vej, har man vigepligt for trafikken fra begge sider (ubetinget vigepligt), hvis dette er angivet ved afmærkning i henhold til § 95.

Krydsende færdselsretninger

Når køretøjer i andre situationer har færdselsretninger, der krydser hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af § 18.

Tydeligt tilkendegivelse

Førere, der har vigepligt, skal tydeligt tilkendegive deres intention om at overholde vigepligten ved at nedsætte hastigheden eller standse i god tid.

Fortsættelse af kørsel

Kørslen må kun fortsætte, når det kan gøres uden fare eller ulempe for andre trafikanter, under hensyntagen til deres placering på vejen, afstand og hastighed.

Svingning

Føreren må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden at skabe ulempe for modkørende trafik. Ved højresving må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud.

§ 18. Vending, bakning og vognbaneskift m.v.

Vending og bakning (Stk. 1)

Før man foretager en vending eller bakning, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre.

Vendingen skal som udgangspunkt ske forlæns mod venstre, medmindre forholdene gør det umuligt.

Kørsel fra kanten (Stk. 2)

Før man begynder at køre fra kanten af vejen, skifter vognbane eller foretager anden ændring af køretøjets placering, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig gene for andre.

Dette gælder også, når man ønsker at standse eller hurtigt reducere hastigheden.

Tilkørselsbaner (Stk. 3)

Føreren, der kører på en tilkørselsbane (accelerationsbane), skal tilpasse hastigheden til trafikken i den vognbane, der skal bruges til videre kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig gene.

Føreren i den vognbane, som tilkørselsbanen skal ud i, skal om nødvendigt reducere hastigheden for at lette overgangen fra tilkørselsbanen.

Vognbaners sammenløb (Stk. 4-5)

Når antallet af vognbaner for færdslen i samme retning mindskes, skal de kørende, under gensidig hensyntagen, tilpasse deres kørsel til de ændrede forhold.

Ubetinget vigepligt

Tavlen angiver, at trafikanter, der kører ind på eller over en vej, har vigepligt for den kørende trafik fra begge sider (ubetinget vigepligt). Denne tavle bruges normalt sammen med S 11 Vigelinje.

I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 bruges tavlen til at advare om henholdsvis B 11 og B 13. Under B 11 kan D 12 opsættes for at angive den påbudte kørselsretning i en rundkørsel.

Stop

Tavlen angiver, at trafikanter har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor.

I kryds kan cyklister og førere af små knallerter, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelstien langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter.

Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt sammen med S 13 Stoplinje, jf. § 55.

Forpligtelser over for gående

Grundregel

Førere, der møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side og give den gående tilstrækkelig plads på vejen.

Fortov og gangstier

Førere, der kører over fortov eller gangsti, eller som fører et køretøj ind på kørebanen fra en udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder, når køretøjet kører ind på eller over gågade.

Kørsel på gågade

Når der køres på gågade, skal de kørende udvise særlig opmærksomhed og hensyn til de gående.

Fodgængerfelter

Ved fodgængerfelt på steder, hvor trafikken reguleres af politi eller signalanlæg, skal føreren, selvom han eller hun kan passere fodgængerfeltet i henhold til signalet eller politiets anvisninger, holde tilbage for gående, der befinder sig i feltet på vej over kørebanen.

Førere, der nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal tilpasse hastigheden, så der ikke opstår fare eller ulempe for gående, der befinder sig i feltet eller er på vej ind i det.

Bus- og letbanestoppesteder

Ved bus- eller letbanestoppested, der ligger ved kanten af cykelstien, og hvor passagerer ikke stiger af eller på et særligt indrettet areal, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og, om nødvendigt, standse for passagerer, der stiger af eller på.

§ 95. Almindelige bestemmelser om afmærkning

Ministerens ansvar (Stk. 1)

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler for udformningen og betydningen af:

Færdselsstavler
Afmærkning på kørebanen
Signalanlæg
Anden afmærkning eller indretning på eller ved veje, som regulerer eller vejleder færdslen